Udvikling af drejebænke

De gamle drejebænke blev betjent med hånden eller foden, hvor emnet blev roteret af reb, og skæringen blev udført med håndholdt værktøj.
I 1797 skabte den britiske mekaniske opfinder Maudsley en moderne drejebænk med en skruedrevet værktøjsholder, og i 1800 brugte han udvekslingsgear til at ændre fremføringshastigheden og stigningen på det forarbejdede gevind. I 1817 brugte en anden britisk mand, Roberts, en fire-trins remskive og baghjulsmekanisme til at ændre spindelhastigheden.
For at forbedre graden af ​​mekanisering og automatisering opfandt Fitch fra USA tårndrejebænken i 1845.
I 1848 dukkede returhjulsdrejebænken op i USA.
I 1873 lavede Spencer fra USA en enkeltakset automatisk drejebænk, og snart lavede han en treakset automatisk drejebænk.
I begyndelsen af ​​det 20. århundrede dukkede drejebænke med geartransmissioner drevet af en enkelt motor op.
Efter Første Verdenskrig udviklede forskellige højeffektive automatiske drejebænke og specialiserede drejebænke sig hurtigt på grund af behovene i våben-, bil- og andre maskinindustrien. For at forbedre produktiviteten af ​​små batch-emner, blev drejebænke med hydrauliske profileringsanordninger fremmet i slutningen af ​​1940'erne, og samtidig blev der også udviklet multiværktøjs drejebænke. I midten-1950 blev der udviklet programstyrede drejebænke med hulkort, låseplader og skiver. CNC-teknologi begyndte at blive brugt i drejebænke i 1960'erne og udviklede sig hurtigt efter 1970'erne.